top of page
Om Sofie

Født som hestepige: Velkommen til
Mouritsen Dressage – og et kig ind i mit hesteliv

AO0I0027.jpg
AO0I4969-2.jpg.jpg
AO0I1808.jpg.jpg
IMG_9341.HEIC

Mit navn er Sofie Mouritsen, og hele mit liv har mit hjerte banket for heste – særligt dem, der har brug for ekstra hjælp og omsorg. Med Mouritsen Dressage tilbyder jeg undervisning, tilridning, ridning og adfærdstræning, og vil glæde mig til at arbejde med netop dig og din hest på jeres fælles rejse. Hvordan min egen rejse med heste er startet, kan du læse her. 

Den lokale rideskole

Som for så mange andre, startede mit hesteliv på en lokal rideskole. Jeg var 8 år. Efter nogle gode år i trygge rammer, brændte jeg efter at blive bedre; jeg opsøgte en anden rideskole og muligheden for at ”nørde” med hestene og mine evner som rytter. 

 

Min første part, Komet, fik jeg som 12-årig, og jeg lærte, hvordan man holder hest. Glæden ved at være sammen med en hest blev helt anderledes! Jeg red så meget, som jeg overhovedet kunne, og lavede en del horsemanship, som jeg nød fuldt ud - det lå så naturligt for mig. 

Kærligheden til de svære heste

I 2013 flyttede jeg til Skovly Ridecenter i Herfølge, og det var her, jeg opdagede, at jeg har en særlig forståelse for problemheste. Jolly, som var min første hest, havde en del problemer med sig, og det vakte en nysgerrighed i mig efter at se ind bag det svære, og hjælpe ham og os som makkerpar videre med kærlighed. Det var nærmest som en udfordring, jeg ikke kunne lade ligge! Jeg oplevede den kæmpe glæde det er at ”knække koden” sammen med hesten, og se den blomstre op og trives.

 

Jeg tog kurser hos nogle af Danmarks dygtigste undervisere, heriblandt Uthe Lehmann, Susan Kjærgaard, Monica Molte, Anders Chortzen og Helle Vestergaard. På hver deres måde har de bidraget til, at jeg er, hvor jeg er i dag, med en dyb forståelse for hesten og dens væremåder.

Den spæde begyndelse

I 2015 solgte jeg Jolly og købte Epifany. På mange måder blev mit makkerskab med hende den spæde begyndelse på Mouritsen Dressage. I de år jeg har haft hende, har vi formået at ride dressur, spring, western, tur, HMS, bidløst, og akademisk, og vi har fået en masse undervisning og kurser. Med hende har det altså været muligt at prøve kræfter med en masse forskellige stilarter, hvilket jeg altid gerne har villet, sådan at jeg kunne tilbyde mine kunder – tilbyde dig – hjælp på lige netop det område, du har brug for. 


I 2018 rejste jeg til Portugal og red på Lusitanoer. Her begyndte de drømme, jeg havde haft siden mit første møde med hestene som barn at blive til virkelighed! Jeg red på toplækre dressurheste, der kunne ride de helt høje klasser, og jeg vidste bare, at det var dressuren jeg ville fordybe mig i. At kunne få lov til at nørde, og gå i dybden med en træning - det var guld værd. Jeg endte med at være afsted to gange, og jeg skal helt sikkert afsted igen!


Rejserne til Portugal og min passion for dressuren betød, at jeg var nødt til at eje en rigtig dressurhest. I 2018 sluttede Montanas Dina sig til min lille familie. - Men Dina havde sine udfordringer, og de blev kun værre. Jeg endte med at have en hest, der sprang kæder, løb fra mig, stejlede, ikke sammerbejdsvillig og var bange for alt. Jeg har knoklet, og har i dag en rolig hest, der hviler i sig selv. I mit arbejde med Dina har jeg fået meget hjælp af Torben (Naturlig Horsemanship). Torben har haft en kæmpe indflydelse på, hvad jeg kan i dag, og jeg er ham så taknemlig. 
 

Mouritsen Dressage

I 2019 flyttede jeg med min mor på egen gård ved Ringsted. Der gik et lille års tid før jeg fik træningsheste ind, men så det boomede til gengæld også helt vildt! I min tid på Fuglsangsgård har jeg været så heldig at have masser af søde kunder, og har endda måttet udvide stalden. 

 

I august 2021 blev det tid til at jeg for alvor skulle folde mine evner med hestene ud, og den mulighed fik jeg på Lolland. Jeg flyttede mig selv, min forretning og alle mine heste til Østergaard, og fik nogle lærerige måneder der, med skønne nye kunder og så megen læring til mit arbejde med hestene.
I slutningen af 2021 skete det at både mit private liv og nye spændende kunder kaldte mig tilbage til Sjælland så pr 1. januar 2022 er jeg tilbage med hele min forretning på Sjælland. Flytningen er gået så godt og jeg er så taknemmelig for at opdage at mine sjællandske kunder stadig er her og jeg er så taknemmelig for alle nye og gamle kunder. 

Jeg glæder mig til at møde dig,

Sofie Mouritsen

©2023 Mouritsen Dressage - CVR: 30062876
Email: mouritsendressage@gmail.com 

Mobil: +45 31 53 43 20
Danmark

Billeder: Visuals by Chamera
Alle rettigheder forbeholdes

bottom of page