Undervisning
Vil du gerne kunne samarbejde med din hest på bedste vis, både fra jorden og på ryg? Få den rette, skræddersyede undervisning, der hjælper dig videre i din udvikling.
På hesteryg
Jeg hjælper den nervøse rytter, den ambitiøse rytter, turrytteren, og rytteren, der rider uden udstyr. Alle er velkomne her hos mig, præcis som de er.
Når vi arbejder, bruger jeg tid på at "læse" rytter og hest. Det vil sige, at jeg danner mig et billede af, hvor I er, og hvad I har brug for. Altid er det mit afsæt at finde ind til det sunde og gode fundament, så I rykker jer i det tempo, der passer jer bedst.
Mit fokus er altid at hest og rytter finder harmoni, at I kommer til et sted, hvor man kan både se og mærke glæden og letheden i jer begge, i ridtet.


Jordarbejde
Er du mere til at arbejde fra jorden, så er jeg der også for dig. Jeg arbejder på samme måde, som hvis du sad på ryggen.
Faktisk værdsætter jeg det at lave jordarbejdet, inden man hopper op, utroligt højt. Det kan virkelig gøre underværker for helheden, for forståelsen i jeres samarbejde, og det giver, på alle måder, en langt mere afslappet og selvsikker hest, når signaler er kendt fra jorden.
Jeg underviser både ude hos dig, og her på Østergaard.